Udlån af Kirkens Hus
Kirkens hus tilhører Karlstrup Kirke med det formål at være samlingssted for sognets kirkelige arbejde.
Huset anvendes til arrangementer arrangeret af kirkens personale samt menighedsrådet og er i dagligdagen også arbejdsplads for en del af kirkens personale.
Kirkens Hus, Karlstrup kan lånes til kirkelige, kulturelle, oplysende og sociale formål, under forudsætning af, at det er ledigt. Sådanne foreninger/forsamlinger kan også låne lokaler til afholdelse af deres generalforsamling eller årsmøde, dog ikke til bestyrelsesmøder.
Lokalerne må ikke bruges til kommercielle formål. Der kan forekomme andre arrangementer i Kirkens Hus ved lån af mindre lokale til møde o. lign.