Gudstjenesten

Søndagsgudstjenesten

Hver søndag fejres der gudstjeneste i de danske folkekirker landet over oftest om formiddagen. Den almindelige søndagsgudstjeneste kaldes for højmessen.
I folkekirken afspejler søndagens gudstjeneste (højmessen) forholdet mellem Gud, det enkelte menneske og menighedens fællesskab.
Lige siden Jesus døde og opstod, er kristne mødtes om søndagen. Den nuværende danske højmesse har rødder tilbage til de første kirker, men er præget af både reformationen og af Grundtvig. Højmessen følger et ret fast forløb. Søndagsgudstjenesten er derfor næsten ens i alle danske folkekirker.

Andre gudstjenester

Udover højmessen fejres der i folkekirken mange andre gudstjenester rundt om i danske kirker på søndage og på hverdage. Ved disse gudstjenester er præsten ikke bundet af højmesseritualet, men kan mere frit sammensætte sin gudstjeneste. Det kan være børne- og familiegudstjenester, gudstjenester med særlige temaer eller særlige gudstjenester, som er lavet i samarbejde med folk i sognet eller med foreninger og institutioner.

Dobbelt betydning

Ordet gudstjeneste er et sammensat ord af ordene gud og tjeneste. Ordet gudstjeneste har en dobbelt betydning: Guds tjeneste for mennesket - og menneskets tjeneste for Gud.

Kilde: Folkekirken.dk

Karlslunde kirke

Karlstrup kirke

   Gudstjenester Karlslunde og Karlstrup