Kirken i Nigrande
Venskabskirken i Nigrande, Letland
Den nuværende kirke er bygget i 1775. Der gives ingen offentlig støtte til kirken og dens arbejde, men kun bidrag fra kirkens medlemmer, der holder det kirkelige arbejde og bygningerne i gang. Hver gang der er gudstjeneste, skal præsten have løn, denne betales fortrinsvis af menighedens medlemmer. Præsten har flere kirker, han skal betjene.
Kirken har gennem årene lidt en krank skæbne – under 2. verdenskrig var kirken hestestald for de tyske tropper, og i Sovjet-perioden var kirken knap nok tålt. Beboerne i landsbyen turde ikke vise sig eller bidrage til kirkens arbejde, da det kunne få konsekvenser for familiens status i samfundet og/eller deres arbejde.
Kirken var i begyndelsen af 1990erne i en meget sørgelig forfatning, tæt på at være helt ødelagt.
Der var huller i taget, så det regnede ind. Gulvet var helt råddent, der var bænke uden ryglæn, vinduer var utætte og der var ingen varme i kirken.
Alt er nu istandsat og udbedret med bl.a. hjælp og støtte fra Karlslunde, samt frivilligt arbejde fra medlemmerne af Nigrande Kirke.
Kirken fremstår i dag som en smuk og pænt vedligeholdt gammel kirke.
Her kan du læse mere:
Venskab i 25 år Sommerfesten Fakta om Nigrande Karlslunde Kirke [til startsiden]